Sådan digitaliserer vi dine videoer:

Analog video

Vi konverterer det analoge videosignal til et digitalt SDI-signal. Dette digitaliserer vi som ukompimeret video, teknisk kaldet YUV 422 10 bit. På denne måde får vi alle informationer på videobåndet gemt i en fil på vores computer.

Ukomprimeret video fylder forholdsvis meget (ca. 100 GB per time) og kan ikke afspilles uden et professionelt redigeringsprogram.

Det er derfor nødvendigt med yderligere bearbejdning af de digitaliserede filer, før vi kan levere en brugbar fil til vores kunder.

Digital video

Digital video optaget på f.eks. DV / DV Cam eller Digital8, kan overføres som en fil direkte fra afspilleren til computeren. Som med ukomprimeret analog video er disse rå videofiler også meget store og kan typisk heller ikke afspilles på en almindelig computer eller telefon.

Bearbejdning

Da de ukomprimerede og rå videofiler som sagt ikke egner sig til almindeligt brug, komprimerer vi videoerne før vi leverer til kunden. I denne proces kan vi efter ønske også opskalere videoerne til HD eller UltraHD.

Vi har i denne proces også mulighed for at klippe i dine videoer, hvis du ønsker et bånd opdelt i forskellige filer. Vi vil her typisk sende en komprimeret kopi af hele båndet, som du kan kigge igennem og notere ned, hvor du vil ha’ klippet ind og ud. Når du sender dine noter tilbage til os på mail, redigerer vi dine filer efter dine ønsker, og sender dig de endelige filer.

Leveringsformat

Både analog video og digital video, komprimerer vi som en mpeg4-fil i formatet H264, som er et gængs format der kan afspilles på alle nyere computere og på mobiltelefoner. Efter komprimering fylder en times video typisk omkring 10GB per time.

Hvis det ønskes leverer vi naturligvis også de ukomprimerede filer. Dette henvender sig typisk til professionelle kunder, der selv ønsker at bearbejde videofilerne.