Konvertering og opskalering af videomateriale fra SD til HD

Når video optaget i sandard definition (SD) skal vises på en moderne skærm (HD) vil der altid blive foretaget en form for konvertering og opskalering af materialet. Dette kan enten ske i den skærm man viser materialet på, eller i forbindelse med at materialet digitaliseres.

Det vil ofte være en fordel at foretage konvertering og skalering i forbindelse med digitaliseringen, da man her kan kontrollere processen og sikre at der benyttes kvalitetsudstyr, hvorimod man ikke kan være sikker på kvaliteten af den processering der finder sted i en vilkårlig skærm man vælger at se sine optagelser på.

Introduktionstilbud

Indtil udgangen af 2021 tilbyder vi 50% rabat på konvetering og skalering af videomateriale.

Aspect ratio - fra 4:3 til 16:9

SD-video er video  optaget i standard PAL-format, hvilket vil sige en opløsning på maksimalt 720 gange 625 – også kendt som “4:3” fordi størrelsesforholdet mellem bredde og højde er 4 til 3.

I dag optages og udsendes stort set al video og TV i “16:9”, også kendt som “bredformat” eller HD / High Definition.

Når man konverterer fra SD (4:3) til HD (16:9), kan man strække billedet så det fylder hele skærmen, men dette betyder at proportionerne ændrer sig og mennesker f.eks. bliver “tykke” at se på. Man kan også skalere i billedet, men så mister man toppen og bunden af billedet.

For at bevare proportionerne i billedet, vil man derfor ofte lave to sorte bjælker i siden af billedet.

Copyright: Black Magic Design
Copyright: Black Magic Design

SD vs HD

Der findes flere forskellige opløsninger indenfor HD, nogle af de mest anvendte er 1,280×720 (720p – “HD-ready”) og 1,920×1,080 (Full HD”).

I de senere år er man begyndt at arbejde med en opløsning på 3840 x 2160 pixels (Ultra HD), også kaldet 4K.

Et HD signal har langt flere pixel i hvert enkelt billede og står derfor skarpere med flere detaljer end et SD signal.

Den simpleste måde at vise et SD-signal på en HD-skærm er, at man forstørrer de enkelte pixels så billedet fylder hele skærmen fra top til bund.

Opskalering

Moderne TV-skærme opskalerer selv indkomne signaler så de fylder mest muligt af skærmen, men denne opskalering er oftest mangelfuld og medfører pixel-fejl og grove billeder.

Med avanceret teknologi kan man udregne og indsætte ekstra pixels i billedet, når man opskalerer fra et format til et andet.

På denne måde får man et langt flottere billede med flere og skarpere detaljer, når man ser det på en moderne (HD)skærm.

I eksemplet her ses forskellen på, hvis man bare opskalerer de oprindelige pixels i et SD-signal, så de her især fylder flere pixels i HD-signalet, og hvis man bearbejder signalet under opskalering, så der tilføjes ekstra pixels til billedet.

Copyright: Black Magic Design
Copyright: Black Magic Design

Interlaced video

Ved SD-video er billederne opdelt i to halv-billeder – såkaldt “interlacing” – hvor det førstehalvbillede indeholder hver anden linie af det færdige billede, og det andet halvbillede indeholder de mellemliggende linier.

Moderne HD-formater arbejder med såkaldte “progressive” billeder, hvor hvert enkelt billede indeholder alle linier i billedet.

Når man konverterer fra interlaced til progresive billeder er det derfor vigtigt at man overfører de enkelte halvbilleder i den rigtige rækkefølge, ellers vi man opleve fejl der viser sig som ryk og ustabilitet i billedet, specielt synligt ved hurtige bevægelser.

Dette er en af de oftest forkommende fejl ved visning af SD-materiale på en HD-skærm, der selv fortager konverteringen.

Støjreduktion

Mediatize bruger professionelle realtime konvertere, der udover at konvertere og opskalere til HD fra SD, også kan reducere billedstøj i de konverterede optagelser.

Dette er en funktion der kræver omhyggelig indstilling og overvågning af det digitaliserede materiale. Sættes graden af støjreduktion for højt ender man med udflydende flader uden kontrast og detaljer og et dårligere resultat end hvis der er en smule støj i billedet.

Sættes graden af støjreduktion for lavt, har det ingen synlig effekt.

Med andre ord er dette en funktion der kræver en kyndig hånd og tager tid at optimere til den enkelte optagelse.

Copyright: Black Magic Design

Mediatize tilbyder:

Hos Mediatize råder vi over professionelle konvertere så vi kan konvertere, opskalere og støjreducere dine optagelser under digitalisering.

Standard konvertering og opskalering leveres mod et tillæg på kr. 100,- inkl. moms per digitalisering.

Avanceret billedbehandling laves efter aftale, kontakt os og få et godt tilbud.

Copyright: Black Magic Design

Få et tilbud